Indholdsfortegnelse

• Hvad stress på arbejdet egentlig er, og hvorfor forebyggelse betaler sig
• Tegn på stress på arbejdet: opdag signalerne tidligt
• Lederens ansvar for stress og det psykiske arbejdsmiljø
  • Fordel ansvaret i tre lag
  • Hvad kræver det i praksis?
• Arbejdspres og prioritering af opgaver i praksis
• Værktøjer til at forebygge stress: en trinvis plan for arbejdspladsen
  • Hvilke indikatorer skal I følge?
  • Sådan justerer I uden at starte forfra
• Sådan kommer I i gang med stressforebyggelse på jeres kontor
• Ofte stillede spørgsmål

Hvad stress på arbejdet egentlig er, og hvorfor forebyggelse betaler sig

Stress på arbejdspladsen er en tilstand, hvor kravene i arbejdet overstiger de ressourcer, medarbejderen har til at løse dem. Det er ikke et tegn på svaghed. Det er et tegn på ubalance.

Verdenssundhedsorganisationen anslår, at 12 milliarder arbejdsdage går tabt hvert år på grund af depression og angst, og at 16 procent af voksne i den arbejdsdygtige alder havde en psykisk lidelse i 2023 (WHO’s faktablad om mental sundhed på arbejdspladsen). Det er tal, der rammer bundlinjen.

I Danmark peger Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på, at 15,6 procent af lønmodtagerne ofte eller hele tiden har følt sig stressede i de seneste to uger (Stress på arbejdspladsen). Næsten hver sjette medarbejder. Det er ikke et nicheproblem.

Sådan forebygger man stress på arbejdspladsen? Ved at arbejde med krav, ressourcer og rammer, før belastningen bliver et problem.

Herunder gennemgår vi de konkrete greb, en trinvis plan og de signaler, du skal fange tidligt.

Tegn på stress på arbejdet: opdag signalerne tidligt

De tidligste tegn på stress på arbejdet er ændret adfærd, ikke udtalte symptomer. Medarbejdere, der plejede at være hurtige, bliver langsomme. Nogen, der altid sagde til, bliver tavs.

Det er her, de fleste ledere misser bolden.

Se efter disse signaler:

• Stigende sygefravær, især korte og hyppige perioder
• Flere fejl i opgaver, der plejede at gå gnidningsfrit
• Medarbejdere, der bliver svære at få fat i
• Aftaler, der bliver udskudt igen og igen
• Træthed midt på dagen, hver dag, læs om at undgå eftermiddagstræthed på arbejdet med syv effektive råd

Lederens ansvar for stress og det psykiske arbejdsmiljø

Lederen har ansvaret for, at det psykiske arbejdsmiljø bliver håndteret aktivt (Hvad er dit ansvar som leder for dine medarbejderes psykiske arbejdsmiljø). Arbejdstilsynet fremhæver tæt dialog, godt samarbejde og en vedvarende indsats fra både ledere og medarbejdere som elementer i forebyggelsen (EXTERNAL_LINK: Arbejdstilsynets vejledning om at forebygge stress | https://at.dk).

Det betyder ikke, at lederen skal løse alt alene. Det kan være en hjælp at tage afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Men lederen skal sætte retningen, tage snakken og sørge for, at ansvaret er fordelt, ikke bare placeret.

Fordel ansvaret i tre lag

Mange ledere tror, at ansvar betyder, at de skal have svar på alt. I praksis virker det bedre at dele rollen op:

• Lederen sætter rammerne: prioritering, bemanding, deadlines og hvordan overarbejde håndteres. Lederen skal også følge op, når en medarbejder siger, at noget er svært.
• Medarbejderen har ansvar for at sige til tidligt og for at bruge de rammer, der er aftalt, ikke for at løse en strukturel belastning alene.
• Kollegerne har ansvar for at reagere, når en kollega ændrer adfærd, og for at tage snakken med lederen, hvis belastningen er fælles.

Denne fordeling er ikke en måde at skubbe ansvar rundt på. Den er en måde at sikre, at nogen faktisk handler, når signalerne kommer.

Hvad kræver det i praksis?

• At du spørger, hvordan medarbejderne faktisk har det, ikke kun ved MUS-samtalen
• At du følger op, når nogen siger, det er svært, og kommer tilbage med et svar
• At du justerer krav, når ressourcerne ikke slår til, og dokumenterer hvorfor
• At du kender jeres forpligtelser og kan pege på, hvem der gør hvad

Et konkret greb er at aftale på et teammøde, hvem der tager hvilken rolle: Hvem tager snakken med lederen, hvis tre kolleger oplever samme pres? Hvem følger op på sygefravær? Hvem holder øje med, om pauserne bliver holdt? Det lyder banalt, men det er præcis den slags aftaler, der gør, at forebyggelsen ikke bliver en hensigtserklæring.

Arbejdspres og prioritering af opgaver i praksis

Arbejdspres bliver først et problem, når prioriteringen mangler. Mange kontorer har for mange opgaver og for lidt klarhed over, hvad der kommer først.

Godt Arbejdsmiljø anbefaler at vurdere stressniveauet, undersøge balancen mellem krav og ressourcer og foretage nødvendige prioriteringer (EXTERNAL_LINK: Godt Arbejdsmiljøs råd til arbejdsmiljøgruppen | https://godtarbejdsmiljo.dk). Supplerende tiltag kan desuden omfatte forskellige produkter til velvære, der bidrager til at skabe ro i en travl hverdag og understøtter den langsigtede forebyggelse af stress.

Det lyder enkelt. Det er det ikke.

BEREGN PRIS →

Prøv denne rækkefølge:

1. Skriv ugens opgaver ned sammen med teamet
2. Marker de tre opgaver, der betyder mest
3. Spørg, hvad der kan vente, og hvad der kan droppes
4. Giv medarbejderne medindflydelse på rækkefølgen

IDA anbefaler også at planlægge dagen med tid til uventede opgaver og holde pauser i løbet af dagen (EXTERNAL_LINK: IDAs råd om at forebygge stress | https://ida.dk). Luft i kalenderen er ikke spildtid. Det er forebyggelse.

Et simpelt overblik:

Værktøjer til at forebygge stress: en trinvis plan for arbejdspladsen

De bedste værktøjer til at forebygge stress er enkle og bruges fast. En trinvis plan slår løse initiativer, fordi den bliver fulgt op, og fordi den måler, om den virker.

Sådan gør I:

1. Kortlæg. Spørg medarbejderne, hvor belastningen er størst. Brug en kort, anonym måling, gerne de samme spørgsmål hver gang, så I kan sammenligne over tid.
2. Prioritér. Sæt klare rammer for, hvad der er vigtigst, og hvem der gør hvad. Skriv det ned, så det ikke kun findes i hovedet på lederen.
3. Indfør dialog. Hold korte, faste møder om arbejdsmængde og trivsel. Femten minutter hver anden uge slår en lang samtale én gang om året.
4. Mål. Følg op på konkrete indikatorer, ikke kun på fornemmelser.
5. Justér. Ret planen, når tallene viser, at noget ikke virker.

Hvilke indikatorer skal I følge?

Trin 4 er det, de fleste springer over. Uden måling ved I ikke, om indsatsen virker. Vælg få indikatorer og følg dem fast:

Det er ikke meningen, at I skal måle alt. To eller tre indikatorer, der følges fast, er bedre end ti, der glemmes. Pointen er at kunne svare på spørgsmålet: Går det den rigtige vej?

Sådan justerer I uden at starte forfra

Når tallene viser, at noget ikke virker, er fristelsen at lave en ny plan. Det er sjældent nødvendigt. Justér i stedet på det, der allerede kører:

• Stiger det korte sygefravær, så kig på arbejdsmængden i den pågældende gruppe, ikke på den enkelte medarbejder.
• Stiger overarbejdet, så se på prioriteringen og på, om der er opgaver, der kan droppes eller udskydes.
• Falder trivselsmålingen, så tag dialogen op på næste teammøde og aftal ét konkret tiltag.

På den måde bliver planen et redskab, der bruges, frem for et dokument, der lægges i skuffen.

Sådan kommer I i gang med stressforebyggelse på jeres kontor

Start med én ting i næste uge. Ikke et stort projekt. Ét spørgsmål til teamet: Hvor er presset størst lige nu?

Derfra bygger I planen op. Små, faste tiltag slår store engangsinitiativer.

Vil I høre, hvordan en frugtordning kan passe til jeres kontor, kan I kontakte os for et tilbud på firmafrugt.

Stressforebyggelse kræver, at nogen tager ansvaret og holder fast. Vi hjælper gerne med den del, der handler om den daglige trivsel: fleksible frugtordninger, personlig levering med egne servicebiler og mulighed for økologisk frugt, tilpasset jeres behov. Get started med Frugtcompagniet og giv medarbejderne frisk frugt direkte på kontoret.

Tilføj frugtcompagniet.dk som foretrukken kilde på Google →