
Hvilke nødder er sundest? Sammenligning af valnød, mandel og cashew
november 12, 2026
Er nødder sunde? Sådan vælger du de bedste
november 13, 2026Kort opsummering
En plan for sundhedsfremme på arbejdspladsen starter med at spørge medarbejderne, hvad der faktisk er et problem, og gennemfører derefter en behovsanalyse. Herefter omsættes problemerne til målbare mål og konkrete indsatser med en ansvarlig tovholder. Planen evalueres efter tre til seks måneder.
- Start med en behovsanalyse, inden I vælger tiltag.
- Udpeg én tovholder med mandat og tid til opgaven.
- Vælg to til fire indsatser pr. problem, så planen er realistisk.
- Kombiner individuelle og organisatoriske indsatser.
- Gentag trivselsundersøgelsen efter tre til seks måneder.
Indholdsfortegnelse
- Hvad sundhedsfremme på arbejdspladsen betyder i praksis
- Sådan finder du ud af, hvad medarbejderne har brug for
- Trin for trin: fra behovsanalyse til konkret sundhedsfremmeplan
- Ansvar, budget og tidsforbrug i planen
- Evaluering af sundhedstiltag på arbejdspladsen
- Dit næste skridt: planlæg den første indsats i jeres virksomhed
- Ofte stillede spørgsmål
Sådan laver du en plan for sundhedsfremme på arbejdspladsen
Senest opdateret: 11. november 2026
Hvad sundhedsfremme på arbejdspladsen betyder i praksis
Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler om at gøre det lettere for medarbejderne at have det godt på jobbet. Det kan være alt fra bedre arbejdsforhold til sunde valg i kantinen.
Det er vigtigt at forstå, at sundhedsfremme ikke kun er individuelle livsstilstiltag. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for sundhedsfremme på arbejdspladsen beskriver sundhed og trivsel som noget, arbejdspladsen kan påvirke gennem både organisering og indsatser. Derfor giver en god plan mening at tænke bredt.
Sundhedsfremme kobles i stigende grad til arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljørådets inspirationskatalog om sund i et godt arbejdsliv peger på, at sundhed og arbejdsmiljø bør tænkes sammen frem for hver for sig.
Der er to hovedretninger, du bør kende:
- Individuelle indsatser: Tiltag, hvor den enkelte medarbejder selv ændrer vaner.
- Organisatoriske indsatser: Ændringer i, hvordan arbejdet tilrettelægges og organiseres.
Den bedste plan bruger begge. Ellers ender du med frugt i køkkenet, mens arbejdstempoet stadig er for højt.
Sådan finder du ud af, hvad medarbejderne har brug for
Start aldrig med at vælge tiltag. Start med at spørge, hvad der faktisk er et problem. Det sparer tid og penge senere. Læs hvordan stress forebygges på arbejdspladsen, hvis stress viser sig at være kernebehovet.
Du kan bruge disse metoder:
- Medarbejderundersøgelser om trivsel og arbejdsbelastning
- Samtaler i teams og med tillidsrepræsentanter
- Gennemgang af sygefravær og arbejdsmiljøregistreringer
- Observation af, hvornår energien falder på en arbejdsdag
Det er en god idé at dele resultaterne ud, så medarbejderne ser, at deres input bliver brugt. Det gør dem mere villige til at deltage bagefter.
Medarbejderinddragelse i sundhedsfremme fra start
Medarbejderinddragelse i sundhedsfremme er ikke en formalitet. Det er den vigtigste forudsætning for, at planen virker. Folk deltager oftere i noget, de selv har været med til at vælge.
Invitér en lille gruppe af medarbejdere med fra begyndelsen. Lad dem være med til at prioritere problemerne og foreslå løsninger. Hold dem orienteret undervejs, så interessen ikke falder.
Trin for trin: fra behovsanalyse til konkret sundhedsfremmeplan
En sundhedsfremmeplan behøver ikke være tung, men den skal være så konkret, at en kollega kan tage den og gøre noget ved den på mandag. Den mest brugbare struktur er en fasemodel med ansvarlige, leverancer og tidspunkter.
Fase 1 – Forankring og behovsanalyse (uge 1-3). Start med at få ledelsen til at godkende formålet og afsætte en navngiven tovholder. Uden den forankring dør planen, når hverdagen rammer. Indkald herefter en lille arbejdsgruppe med en repræsentant fra ledelsen, en tillidsrepræsentant og to-tre medarbejdere fra forskellige funktioner.
Fase 2 – Mål og indsatsvalg (uge 4-5). Omsæt de tre problemer til målbare mål. Et brugbart mål er konkret og tidsafgrænset, fx “andelen af medarbejdere, der oplever, at de har mulighed for fysisk aktivitet i arbejdstiden, skal stige fra X til Y inden for seks måneder”.
Fase 3 – Implementering (uge 6-12). Lav en handlingsplan, hvor hver indsats har en ansvarlig person, en startdato, en slutdato og en kommunikationsplan. Kommuniker gennem de kanaler, medarbejderne faktisk bruger, morgenmøder, personalemøder, intranet eller opslag i frokoststuen. Sæt en fast kadence, fx et kort statusmøde hver anden uge i arbejdsgruppen, så fremdriften holdes.
Fase 4 – Evaluering og justering (uge 13 og frem). Gentag den korte trivselsundersøgelse efter tre til seks måneder, og følg deltagelsen i indsatserne løbende. Brug de samme spørgsmål som i behovsanalysen, så I kan sammenligne.
Det er her, mange planer går i stå. Uden en ansvarlig person og en dato sker der ikke noget. Pas på: hvis arbejdsgruppen kun består af ledelsen, mister I medarbejdernes ejerskab, og så bliver selv gode tiltag mødt med skepsis.
Det kan hjælpe at tegne planen op som et flowdiagram, så alle ser sammenhængen mellem trinene og de ansvarlige.

Hvis du vil se et konkret eksempel på en sundhedsfremmeplan, kan du søge efter et eksempel på en sundhedsfremmeplan og bruge det som udgangspunkt for din egen tilpasning. Brug skabelonen som ramme og tilpas mål, indsatser og tidslinje til jeres arbejdsplads, branche og skifteholdsordning, så planen bliver realistisk at gennemføre.
Planen følger fire faser, hver med sin leverance og tidsramme.
| Fase | Hovedindhold | Tidsramme |
|---|---|---|
| Forankring og behovsanalyse | Ledelsen godkender formål og tovholder; arbejdsgruppe gennemfører analysen | Uge 1-3 |
| Mål og indsatsvalg | Problemer omsættes til målbare mål; vælg to til fire indsatser pr. problem | Uge 4-5 |
| Implementering | Handlingsplan med ansvarlig, start- og slutdato samt kommunikation | Uge 6-12 |
| Evaluering og justering | Gentag trivselsundersøgelse og følg deltagelse | Uge 13 og frem |
Ansvar, budget og tidsforbrug i planen
Den største fejl er at give ansvaret til alle. Så har ingen det. Udpeg én person som tovholder, der holder planen i gang, og giv vedkommende tid til opgaven, typisk et par timer om ugen i de første måneder og derefter et par timer om måneden til opfølgning.
Ud over tovholderen bør I beslutte, hvem der ejer hvad: en ledelsesrepræsentant ejer forankringen og budgettet, en arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant ejer medarbejderinddragelsen, og en kommunikationsansvarlig ejer informationen til medarbejderne. Skriv ejerskabet ned i handlingsplanen, så det ikke kun findes i hovedet på tovholderen.
Sådan prioriterer I, når ressourcerne er små. En brugbar prioriteringsmodel er at vurdere hver indsats på to akser: effekt for medarbejderne og ressourceforbrug i tid og kroner. Indsatser med høj effekt og lavt ressourceforbrug gennemføres først. Indsatser med høj effekt og højt ressourceforbrug kræver en beslutning i ledelsen og en realistisk tidsplan. Indsatser med lav effekt bør droppes, uanset hvor populære de er.
Tidsforbrug i praksis. En plan med ti aktiviteter om ugen er sjældent realistisk. Vælg få tiltag og gør dem godt. Regn med, at behovsanalysen tager et par uger, mål og indsatsvalg en uge, implementeringen seks til otte uger og evalueringen et par uger.
Budget og omkostninger. Tænk budgettet igennem fra start, og skel mellem engangsudgifter og løbende udgifter. Mange små tiltag koster meget lidt, fx ændrede mødestrukturer, gåture i frokostpausen eller en fast pause midt på dagen, mens andre kræver større investeringer, fx indkøb af udstyr eller tilskud til aktiviteter. En frugtordning er et eksempel på en løsning, der er let at komme i gang med. Pris afhænger af antal medarbejdere, leveringsfrekvens og sortiment.
Tilpasning til arbejdspladsens størrelse og branche. På en lille arbejdsplads kan tovholderen være den samme som lederen, og behovsanalysen kan klares med en kort rundspørge og en samtale i frokoststuen. På en mellemstor arbejdsplads er det realistisk at have en arbejdsgruppe på tre til fem personer og en fast kadence for statusmøder.
Husk også, at frivillighed og fortrolighed er en del af ressourcestyringen. Deltagelse skal være frivillig, og helbredsoplysninger skal håndteres fortroligt og kun bruges til det, medarbejderne har givet samtykke til. Det beskytter både medarbejderne og arbejdspladsen.
Evaluering af sundhedstiltag på arbejdspladsen
Evaluering er den del, de fleste springer over. Men uden den ved du ikke, om indsatsen virker.
Brug de samme spørgsmål, som du brugte i behovsanalysen. Så kan du se, om trivslen har ændret sig. Mål også, om medarbejderne bruger tilbuddet. En frugtordning, som ingen spiser af, er ikke en succes, uanset hvad den koster.
Sådan kan du evaluere:
- Gentag trivselsundersøgelsen efter tre til seks måneder
- Følg med i sygefravær over tid
- Spørg medarbejderne direkte, hvad der virker
- Justér planen, hvis et tiltag ikke bliver brugt
Læs også, hvordan du kan få medarbejderne med på sunde kontorvaner, så indsatsen bliver ved med at give værdi.
Dit næste skridt: planlæg den første indsats i jeres virksomhed
Start småt. Vælg ét problem fra behovsanalysen og ét tiltag, der løser det. Sæt en ansvarlig, en dato og en måling. Så har I en fungerende plan på én side.
Hvis I overvejer en frugtordning som første skridt, kan frugtordning firma: guide til sundhed på arbejdspladsen give dig et overblik over priser, implementering og valg af leverandør. Frugtcompagniet tilbyder et prøveabonnement, så I kan teste ordningen, før I forpligter jer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad bør en plan for sundhedsfremme på arbejdspladsen indeholde?
En plan bør beskrive formålet, de prioriterede behov i medarbejdergruppen, konkrete mål, de indsatser der skal gennemføres, hvem der har ansvaret for hvad, en tidsplan og et budget. Planen bør også angive, hvordan og hvornår indsatsen skal evalueres, så det er muligt at se, om den virker. Jo tydeligere de enkelte elementer er beskrevet, desto lettere er det at gennemføre planen i en travl hverdag.
Hvordan inddrager man medarbejderne i sundhedsfremme?
Medarbejderinddragelse i sundhedsfremme begynder med en kort spørgeundersøgelse eller en workshop, hvor medarbejderne kan fortælle, hvad de oplever som belastende, og hvad de gerne vil have hjælp til. Det er også en god idé at nedsætte en lille arbejdsgruppe med repræsentanter fra forskellige afdelinger. Når medarbejderne selv har været med til at udvælge indsatserne, er der større sandsynlighed for, at de deltager.
Hvordan måler man, om en indsats for sundhedsfremme virker?
Det er en god idé at fastsætte målbare mål allerede i planlægningen, for eksempel deltagelsesgrad, trivselsmålinger eller udviklingen i sygefravær over tid. Man kan med fordel sammenligne resultaterne med en nulmåling, der er lavet før indsatsen startede. Små korrektioner undervejs er normalt bedre end at vente til det hele er afsluttet.
Hvor ofte bør en plan for sundhedsfremme evalueres?
Mange virksomheder vælger at lave en kort opfølgning hvert halvår og en mere grundig evaluering en gang om året. Det giver tid til at se effekter, men gør det også muligt at justere indsatsen, før den løber ud i sandet. Evalueringen bør følges op af en konkret beslutning om, hvad der skal fortsætte, ændres eller stoppes.




